Om Jane Majland
På denne side kan du læse om min baggrund som Livs-Coach og Kinesiolog samt feedback fra et udvalg af mine klienter.
Min baggrund som Livs-Coach & Kinesiolog
Jeg er uddannet bioanalytiker og har arbejdet inden for sygehusvæsenet i mange år sideløbende med mit arbejde som Livs-Coach. Siden 2017 har jeg, udover mit arbejde som Livs-Coach, også arbejdet med stress. Samme år blev jeg færdig med Stresscoach-uddannelsen hos Bjarne Toftegaard (Forebyg Stress), og i 2019 tog Masterstresscoach-uddannelsen, ligeledes hos Bjarne Toftegaard.
På POLARIS INTERNATIONAL COLLEGE i Kirke Hyllinge har jeg siden 2006 gennemført en række af uddannelser, som du kan se nedenfor.
Det gennemgående tema for alle uddannelser er en holistisk metode baseret på muskeltestning (kinesiologi) og den tidløse visdom, der integrerer transpersonlig psykologi, visualisering, meditation og energiarbejde for at fremme indre lederskab samt personlig og spirituel udvikling.
Livs-Coach-uddannelsen sætter derudover deltagerne i stand til at lede et personligt og spirituelt udviklingsforløb med andre.
Derudover har jeg gennemført uddannelsen i Kropsafbalancering v. Jette Tvede, Nykøbing F.
- 2021 Ny inspiration ved Psoas - Sjælens muskel
- 2016-17 Opfølgning + ajour
- 2015 Transpersonlig Psykologi
- 2015 Transformations Kinesiologi - Opfølgning
- 2014 Transformations Kinesiologi
- 2014 Transpersonlig Psykologi
- 2013 Transformations Kinesiologi - Opfølgende astrologikursus
- 2012 Glædens Psykologi - 2 års spirituel uddannelse
- 2011 Transformations Kinesiologi, Glædens Psykologi
- 2010 Meditations-forløb
- 2010 Indre Lederskab 2
- 2009 Strålekursus/forløb
- 2009 Transformations Kinesiologi, Astro avanceret
- 2009 Transformations Kinesiologi, Vitalitet
- 2008 Transformations Kinesiologi, Kroppens 7 Hjerner
- 2007 Indre Lederskab 1
- 2006 Livs-Coach
Sideløbende uddannelser:
- Energetisk Anatomi - senest 2014
- Energetisk Hypotese 1, 2, 3
- Diverse Astrologi-opfølgninger
Vil du vide mere?
Du er altid meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.
Feedback fra klienter
Udtalelse, sammenfattet af mange evalueringer
Jane er tillidsskabende og nærværende - veluddannet og vellidt samt et meget ordentligt og dygtigt menneske. Jane er konstruktiv - ærlig og kærlig - god til at tilpasse opgaver og indhold til den enkelte. Jane er utrolig behagelig at blive coachet af.
Laila, marts 2017
Jeg har igennem et års tid været ramt af ovarie-cancer. Det har været et meget voldsomt behandlingsforløb med kemoterapi, tapning af væske i bughule og lunger, operation og opsprætning af bughule, operation af nyre m.m., altså er jeg nærmest blevet hugget og stukket i, i en lang uendelighed.
Det pres bukkede jeg under for i efteråret 2016. Jeg fik et sammenbrud og havde samtaler med flere forskellige psykologer og læger over nogle måneder.
Jeg forblev modløs, trist og deprimeret og kunne ikke se lyset.
Indtil jeg blev præsenteret for kinesiologi og Jane Majland.
Allerede efter første gang havde jeg genfundet livsglæden og livsmodet - lyset i mig blev tændt!!
Jeg forstår stadig ikke helt, hvad Jane hun gør, men at hun kan få min krop og sjæl til SELV at fortælle, hvor der er ubalancer, og hvad der skal gøres, er intet mindre end FANTASTISK og nærmest trolddom!
Sammen har vi fundet ud af, HVORFOR jeg havde brug for at få kræft, og det hele giver bare så megen mening.
Via samtaler og behandlinger er balancen i min krop, psyke og sjæl ved at blive genskabt.
Jeg overvejer at afslutte mit forløb hos min kliniske psykolog, da Jane også fungerer som livs-coach - og på det område er hun også meget dygtig og fagligt kompetent.
I sit arbejde og som menneske er Jane Majland oprigtig, nærværende, respektfuld og empatisk. - Jeg er sikker på, at Jane er en meget gammel sjæl!
Jeg kan kun anbefale Jane Majland til alle som vil arbejde dybt med sig selv, genoprette ubalancer i kroppen, og som jeg - genfinde livsglæden og livsmodet.
Tina, 2023
Dejligt med et lille Engleskub
Marianne, marts 2017
Jeg kan på det varmeste anbefale Jane som en fantastisk livs-coach og alternativ behandler. Hun er et meget autentisk og ærligt menneske, og du får lige nøjagtigt det, du har brug for på det givne tidspunkt.
Jane tester dine ubalancer vha kinesiologi, hvor det er din egen krop, der giver svaret. Kroppen husker alt, og alle oplevelser og følelser lagrer sig i dine celler. Jane har en eminent indføling til at stille kroppen de rigtige spørgsmål, og gennem testen finder hun ud af, hvilke redskaber og remedier klientern evt. har brug for. Det kan meget ofte være en målsætning, man går derfra med, og det er både utroligt og uforklarligt, hvor godt et redskab det kan være for at rette op på forskellige ubalancer.
Jeg er også meget taknemmelig for at være med i et gruppeforløb hos Jane på 6. år, hvor vi er 4 deltagere. Det at være i en gruppe skaber en fantastisk dynamik og energi, hvor man ikke blot hjælper og støtter hinanden, men lige så vigtigt er en kæmpe inspirationskilde til hver enkelt deltagers selvudvikling.
Birgitte, april 2012
Kære Jane.
DU er en SOL-ENGEL. Tak fordi du viste mig vejen til lyset og glæden, da det var mest mørkt i min verden!
Du var en af mine livliner, og jeg har altid været tryg i dit nærvær. Du er rigtig god til at vejlede mig, lytte og hjælpe mig på rette vej! Når det blev for trist, eller jeg havde for meget igang, hjalp du mig til at finde fokus.
Dine meditationsaftener er en god blanding af positive energier i fælles forum og en individuel oplevelse.
Du har vist mig døren, som jeg har åbnet!
Kærligst Birgitte
Marianne, oktober 2012
Jeg vil til enhver tid på det varmeste anbefale Jane som behandler.
Hun er et meget ydmygt og indfølende menneske, og altid parat til at møde klienten i øjenhøjde, og der hvor klienten er.
Efter en test hos Jane, går man altid derfra med en fantastisk følelse af, at få lige nøjagtig det, man har brug for, på det givne tidspunkt, ofte sammen med gode redskaber til at arbejde videre på derhjemme.
En anden vigtig kvalitet hos Jane er, at hun hele tiden uddanner og udvikler sig for at kunne give DIG den bedste hjælp og behandling.